Hårdt mod Jetsmark

Claus Rossen


(23-11-2025)


Vi tog imod Jetsmark her i runde 2 af divisionsturneringen, og manglede Thomas. Til gengæld manglede Jetsmark et par af deres, så vi kunne se frem til et lige opgør, dog med os som små ratingfavoritter. Det blev ganske svært.


Både Esmat og Peter gav snart remis, og imens blev først Byrial udsat for et voldsomt kongeangreb og siden Jes for stærke kombinationer. Begge sled forgæves, så da Henning ikke kunne gennembryde modstanderens jernforsvar, stod der 1½-3½. Allan og jeg sad tilbage med små fordele, og Jens havde mistet en bonde i et ellers ganske interessant parti. Allan og jeg vandt lige omkring træk 40, og Jens holdt ikke stand, så Jetsmark kunne dermed tage tilbage til Vendsyssel med en smal sejr på 4½-3½, lidt mere end ratingtallene havde spået.


Vi ligger dermed godt i midten af rækken, og har næste gang Skive hjemme. De har haft en skrækkelig start på turneringen, så de kommer med det intense håb om at vinde endnu en gang over os. Men nu må det være vores tur!





Viborg 1 Jetsmark 3½-4½
Allan Holst Henning Rasmussen 1-0
Peter Graves Christian Grubert ½-½
Jes Harholm Shanne Jacobsen 0-1
Claus Rossen Lasse Luther 1-0
Esmat Guindy Tommy Clausen ½-½
Jens Lysgaard Tobias Hoffman 0-1
Byrial Jensen Morten Randrup 0-1
Henning Aggergaard Bjarne Søndergaard ½-½



Link til resultater