Herlig oplevelse ved 4-by stævnet i Skive

Claus Rossen


(22-10-2025)


Tirsdag aften blev der budt op til årets fest, 4-by dysten, som denne gang foregik i Skive. Udover Skive og os var også Silkeborg og Holstebro med, så for første gang i flere år var der faktisk fire mandskaber med til denne dyst. Holdene bestod af 16 spillere, og vi havde selv fået stillet et stærkt hold af 16 spillere op, klar til tre holdkampe med hurtigskak. Desværre dukkede en af spillerne ikke op, så vi måtte tage til Skive med blot 15 mand. Sjovt blev der alligevel!


Vi startede med Skive, og som det velkendte mønster er mod Skive, så fik vi nogle point i toppen og nogle i bunden, mens Skive var nådesløse på de midterste brætter. Skive vandt 11-5, lidt mere end jeg havde forestillet mig. Runde 2 var så mod Holstebro, det nye hold her i 4-by sjovet, og de vandt 9-7 over os. Til sidst skulle vi så op mod de forsvarende pokalmestre fra Silkeborg, og sandelig om vi ikke vandt 9-7. Hurra! Skive vandt hele dysten i tirsdags, og kan derfor beholde pokalen det næste års tid. Silkeborg kom ind på andenpladsen, vi fik tredjepladsen og Holstebro 4. Trods altså sejren over os. Peter Graves vandt alle tre partier mod hård modstand på bræt 2, og samme lykkedes vore to spillere på bræt 15 og 16, Peter Skov og Valdemar Nølke.


Næste år står vi for arrangementet, og vi glæder os til atter at se vore naboer til denne dyst, hvor vore velkendte venner kigger forbi. Må vi gøre noget slemt ved Skive til den tid!