Fint skoleskakstævne i Kjellerup

Claus Rossen


(04-03-2023)


11 deltagere var meldt til fra Viborg, 8 kom derud. Et par stykker var syge på dagen, men vi var der altså med 8 deltagere i et felt på i alt 32 spillere. Disse var inddelt i passende styrkegrupper, og i den øverste “Rutineret” og “Øvet” havde vi Matti og Vishnu med. Sandelig om ikke Matti blev nummer to med 4½ af 6. Vishnu landede på 3 af 6, og blev fanget i et tænksomt øjeblik. Der er ikke tale om billedmanipulation, må jeg understrege!


Vishnu i et tankefuldt øjeblik

Vishnu med et koncentreret blik på partiet


I gruppen “Mellem øvet” havde vi Stefan med, senest vinder af gruppen “Let øvet”, og efter en fin start landede Stefan på 3 af 6. Philip havde en hård start med 4 nederlag. Det fik ham til at notere sine partier, og så kom der sandelig to sejre til sidst.


Vore sidste deltagere var at finde i gruppen “Let øvet”, og den gruppe blev vundet af Raksana med 6 af 7, så glad var hun! Hun blev fulgt godt til dørs af Salik, som med 5 p. også opnåede oprykning til gruppen “Mellem øvet”. Endelig nåede både Bastian og Theo 3 p. For Bastian var der tale om den første turnering, og Theo fik dermed 3 p flere end ved seneste stævne.



De glade spillere fra Viborg

På billedet ses fra venstre Bastian, Matti, og lettere skjult Salik, Philip med mægtigt smil, Vishnu forrest, og endelig Theo, Stefan og Raksana med ny pokal