Hyggelig dag med skoleskak i det vestjyske
Claus Rossen
(24-04-2022)
Syv glade skakspillere drog af sted til sæsonens første skoleskaktræf lørdag den 8. oktober. Det foregik på Resen Friskole lige nord for Struer, og i alt 24 skoleskakspillere var mødt frem. Der blev spillet i to grupper samt en nybegyndergruppe, uinteressant for os.
Matti, Vishnu og Raksana var i med i gruppen “Mellem Øvet”, og jeg fik mine oplevelser og klare hints til, hvor der skal sættes ind med øvelser. Vishnu vandt dog en lille pokal med sine 3 af 5.
I den anden gruppe havde vi et par spillere med, der prøvede dette skoleskakformat for første gang. Philip var dog godt med i toppen, og med 3 af 5 fik også han en lille pokal med hjem. Mathias, Jonathan og Theo fik sig nogle spændende partier ud af den hyggelige dag.
Næste gang skal vi til Holstebro, hvor der den 5. november er kredsmesterskaber med kvalifikation til DM i skoleskak. Vi glæder os!
På billedet ses fra venstre mod hjøjre Philip, Jonathan, Matti, Vishnu med sin lille pokal, Theo, Mathias og også lidt af Raksana.