Peder Bækgaard død

Claus Rossen


(03-09-2021)


Vi har fået den triste besked, at vores gode ven og skakkammerat, Peder Bækgaard, er sovet stille ind, 84 år gammel.


Jeg kendte Peder som en særdeles rar og hyggelig mand, der ivrigt deltog i vores skakspil.



Morten Fabrin skriver:


Jeg så Peder Bækgaard første gang ca. 1966, da han sad ved 2. bræt for Hurup Skakklub i en kamp i 3. division mod Horsens Skakklub. Jeg var kun tilskuer dengang.


Peder har været aktiv skoleskakleder, men holdt selv mange års pause fra klubskak, inden han dukkede op i Viborg Skakklub omkring 2003. Kun hans ønske om ikke at spille om søndagen hindrede ham i at finde plads på et af klubbens to bedste hold. Han virkede som en livskraftig mand, der også fortsatte som lærer, til han var langt oppe i halvfjerdserne.

Peder ville være fyldt 85 år den 4/12 2021.


Jeg husker Peder som en særdeles god skakkammerat. Æret være hans minde.