Referat af generalforsamling 2020

(11-09-2020)


Referat af ordinær generalforsamling i Viborg Skakklub


Torsdag 3. september 2020 kl. 19.30 i klubbens lokaler.


Deltagere:


Søren Ejdum, Claus Rossen, Allan Holst, Jens M. Villumsen, Bent Miltersen, Bent Frederiksen, Johannes Sørensen, Thomas Højbjerg Suarez, Lars Jensen, Karsten Horslund, Erik Laursen, Jan Nielsen, Bjarne Nielsen, Kaj Hansen, Jes Harholm, Hans Kurt Jacobsen, Børge Fisker, Aksel Ruppert.

1. Valg af dirigent


Bent bro foreslået og valgt.

2. Formandens beretning


Opstarten foregik i august, og vi var igen 16 glade medlemmer til stede ved havepartyet hos Thomas ved månedens indledning. En hyggelig måde at gense hinanden efter sommerferien. Medlemstallet nåede et skrækkeligt lavt antal ind i august, hvor vi var nede på 35. Siden har vi modtaget en del nye medlemmer, så vi nu kan skilte med 46.


Kig ind i en spændende sæson, og også med kig tilbage på Pokalfinalen i Svendborg. Her deltog vi i endnu en gang i Eliterækken med et hold denne gang bestående af Olav Dalsgaard, Jes Harholm, Esmat Guindy og Claus Rossen,og vi endte på en glimrende 6. plads i det stærke felt. Undervejs slog vi Herning 3-1. Egen holdkamp Bykampen mod Skive foregik her i vore nye lokaler. To partier á 45 minutter blev afviklet over 20 brætter. Næ, 19, da begge mandskaber manglede en spiller på samme bræt! Vi tabte med et 3 point, og traditionen fortsættes. Næste gang en torsdag aften i august i Skive. Allan Stig Rasmussen var på besøg i klubben den 5. september, viste et parti med 5.f3 i den åbne sicilianer, og spillede siden ursimultan mod 12 spillere. En stor oplevelse at se den dygtige og hurtige spiller i aktion. Kun Michael Bo og jeg fik point. Hærvejsturnerinen kom i gang i et nyt format. Deltagerantallet har gennem de seneste år været lidt faldende, så vi ville afvikle de tre første runder som hurtigskak over en enkel aften, og siden spille fire rigtige partier de næste aftener. Desværre deltog blot 20, så nogen succes blev det ikke. Svært var det også at skabe ratinggrupper, da vi de første tre runder spillede med vores hurtigskaktal, og de sidste fire med nærskaktallet. Disse er nemlig ikke de samme, så det var vanskeligt på flere fronter. Vi deltog i en 4-by turnering, og denne gang foregik den fest i Skanderborg. 16 spillere tog herfra, onsdag den 24. september. Det viste sig overordentligt svært at skrabe 16 spillere sammen til sådan en hverdagsaften med tre hurtigpartier, og jeg måtte have hjælp af tre spillere fra andre klubber. Tidligere medlemmer, dog. Vi fik en hyggelig aften i Skanderborg, slog Silkeborg i første runde og tabte de to næste. Vi kunne så se Silkeborg vinde årets udgave af 4-by mødet!


Vi fik gang i en uratet Efterårsturnering, der skulle slutte til jul. Fire grupper på seks mand, og en firemandsgruppe i toppen, som så spillede en dobbeltrundet turnering. Tak til Peter for at lede den turnering til mål. Der var mange afbud at forholde sig til.


Holdturneringen kom i gang med to søndagshold og et hold i A-rækken. Førsteholdet havde en hård og spændende omgang i 1. division, og sluttede i en tæt række som nummer 4 efter en flot sejr over SK 68 2. Kun få afbud gjorde arbejdet som holdleder let, og næste år skal vi have mere mod Herning! Viborg 2 havde flere afbud i mesterrækken, og Børge kæmpede en stor kamp for at stille med stærkt og fuldt hold til runderne. En flot fjerdeplads blev årets udbytte. Næste år bliver det sværere, da der kom to hold ned fra divisionsturneringen.


Viborg 3 var i A-rækken, og også her kæmpede holdlederen Karsten med at samle holdet. Holdet havde det hårdt, og et skrækkeligt nederlag i sidste runde, et par dage før Corona-karantænen, gjorde, at holdet landede sidst i rækken. Dermed skal Viborg 3 næste år efter al sandsynlighed spille i B-rækken, som består af 4-mandshold!


Det har egentlig været en fornøjelse at byde vores gæster velkommen i vore nye lokaler, især om søndagen, hvor vi kan spille i det store lokale.


Sidste aften før jul plejer vi at holde lidt julesjov. Denne gang blev der imidlertid spillet skak, og første gang efter nytår afviklede vi vores klubmesterskab i lynskak. Allan Holst vandt her klart i et felt på 11 deltagere.


Vi fik gang i en koordineret Vinterturnering. Ingen mesterspillere, og spillerne hyggede sig i de tre grupper. Vi havde altså valgt at rate denne Vinterturnering, så vi gennem sæsonen havde to ratede og to uratede turneringer her i klubben. Tre grupper med seks spillere i hver hyggede sig i årets første måneder. Meningen var så, at vi skulle slutte sæsonen af med vores egen uratede klubturnering og en hurtigskakturnering sidst i marts. Disse måtte som bekendt aflyses. I tiden med Corona-karantænen spillede nogle af os skak på internettet. Seks medlemmer dannede et hold til en nordisk klubturnering, som så altså foregik over internettet. Hyggeligt, såmænd, men kvaliteten i spillet sørgeligt trist, og vi fik en sjælden oplevelse ud af det. Esmat deltog i hurtig- og lynskakturneringen i Moskva, og fik derved en stor oplevelse. Vi har fået lidt liv i skoleskakken, og haft en deltager med i et par stævner. Virkelig hyggeligt, kan jeg fortælle. Har vores medlemstal det hårdt, går det i det.


Der var kun få kommentarer, der alle handlede om glæde over medlemsfremgangen, til beretningen, der blev enstemmigt vedtaget.


3. Aflæggelse af regnskab

Driftsresultat: - 2.689,59
Forventet pga. flytningen
Balance 39.440,49
Villy Anlys Fond indestående 103.953,41
Regnskab enstemmigt vedtaget.


4. Kontingentfastsættelse

Foreslås uændret.
Dette blev vedtaget.


5. Forelæggelse af budgetoverslag

Fremlagt
Der forventes et driftsresultat på 2100,-


6. Indkomne forslag

Ingen.


7. Valg

3 bestyrelsesmedlemmer: Jens Villumsen og Peter Graves og Lars Jensen er på valg. Jens Villumsen og Lars Jensen blev genvalgt. Peter ønskede ikke genvalgt, og Allan Holst blev foreslået og valgt.


8. To bestyrelsessuppleanter

Bent Frederiksen og Karsten Horslund foreslået og valgt.


9. Tre medlemmer af spilleudvalget

Thomas Højbjerg, Claus Rossen og Børge Fisker er på valg. Alle genvalgt.


10. En revisor

Bent Miltersen blev valgt.


11. Eventuelt

Claus Rossen takkede Peter for mange års deltagelse i bestyrelsen. Indkøbt gavekurv overrækkes til ham ved første givne lejlighed.
Jan Nielsen blev budt velkommen i klubben
Jens M. Villumsen opfordrede til deltagelse i klubbens turneringer


Slut 20.11
Referent: Jens M. Villumesen
Dirigent: Bent Miltersen