Nederlag i Jetsmark

Claus Rossen


(26-11-2023)


Vi skulle nordenfjords i holdturneringens 3. runde, hvor det stærke hold fra Jetsmark tog imod. To afbud havde vi, og også de venlige værter var ramt af afbud. Det var dog stadig et ganske stærkt hold, de kunne præsentere. Vi fik det hårdt!


Erik blev kort efter åbningen med hvid overfaldet af et vellykket Lxh2+, og var færdig efter halvanden time.
Både Allan og jeg delte kort efter, Allan havde brugt for meget tid på en fin stilling, og jeg sad med en ganske lige stilling, hvor det fordelagtige gennembrud ikke kunne etableres.
Bjarne fik en springer på afveje, og så stod der 3-1 til Jetsmark, og de sidste fire med vanskelige stillinger.
Byrial stred længe mod de ulige vilkår, og Jens’ konge kom ikke i sikkerhed i en spændende stilling.
Tilbage ved stillingen 5-1 sad så Thomas og Peter.
Thomas måtte give en halv i en meget lige stilling, og Peter forsvarede sig tappert i den gensidige tidnød, og sandelig om ikke Rathlev her smed en løber væk i en bundskak. Med Peters gevinst til sidst blev sejren til Jetsmark på 5½-2½ til, omtrent samme tal, som ratingsystemet havde forventet.
Vi ligger nu i nederste halvdel, men langt dog foran Århus 2, som blot fik ½ i Esbjerg. Næste gang spiller vi søndag den 11. december her i Viborg mod Ålborg.



Jetsmark Viborg 1 5½-2½
Bjarke Jensen Allan Holst ½-½
Jakob Rathlev Peter Graves 0-1
Christian Grubert Claus Rossen ½-½
Tobias Hoffmann Thomas Højbjers Suarez ½-½
Lars Simoni Nielsen Erik Laursen 1-0
Shanne Hedegaard Byrial Jensen 1-0
Tommy Clausen Bjarne Nielsen 1-0
Lars Lundtoft Jens Lysgaard 1-0

Link til resultater