Til forsiden
(hentet 16-12-2017 00:40)
KlubbenArtiklerTurneringerSæsonplanHoldskakPartierArkivVSV
tilbage til søgeresultater
4½-3½
2½-5½
6½-1½!
1-7!
Dansk Skak Union
9. Hovedkreds
Divisionsturneringen
(Arkiv -> Snævre nederlag)
Snævre nederlag
(14-12-2015)
 
Nørresundby stod klar til at møde os i 5. runde her i Viborg, og de stillede i stærkeste opstilling. Imidlertid kom der snart gang i remiserne: først tog Peter Graves remis efter en god times tid, siden fulgte Søren Ejdum op, Thomas Højbjerg, Allan Holst og også hos Claus Rossen kom der solide halve hjem. Tilbage sad Esmat samt vore to reserver, og disse kæmpede længe! Jens Bak Larsen missede desværre sin remis på bræt 7, og Anders Revsgaard forpassede sin sejr, men fik dog remis mod sin meget højere ratede modstander. Esmat sad i et slutspil med nogle bønder under, og sandelig om ikke det lykkedes at holde remis også her, så til sidst havde Nørresundby vundet med 4½-3½, en halv mindre end forventet af ratingsystemet. Så vi var vel ganske tilfredse. Blot har vi et hårdt slutprogram, og næste gang møder vi rækkens klart stærkeste mandskab, SK 1968 i Århus.

Viborg 2 var i Ringkøbing, og de kom sandelig hjem med 3½ point. Det var flot i betragtning af, at ratingsystemet forventede færre end to point af vores hold. Der var sejre til Børge Fisker, Niels H Jensen og Mathias Fløe, mens Bent Frederiksen fik remis. Der var nederlag til Petr Luczyk, Byrial Jensen, Erik Hjorth og Jacob Graves, men holdet ser ud til at klare sig fint i mesterrækken!
tilbage til søgeresultater
Valid HTML 4.0!Valid CSS!
© Viborg Skakklub 2004