Til forsiden
(hentet 16-12-2017 04:18)
KlubbenArtiklerTurneringerSæsonplanHoldskakPartierArkivVSV
Styrkeliste 2014/2015
Styrkeliste 2011/12
Styrkeliste 2010/11
Styrkeliste 2009/10
Styrkeliste 2008/09
Styrkeliste 2007/08
Scoringstabel 2015
Scoringstabel 2014
Scoringstabel 2012
Holdkamphistorie
Historie-oversigter
4½-3½
2½-5½
6½-1½!
1-7!
Dansk Skak Union
9. Hovedkreds
Divisionsturneringen
Viborg Skakklubs Holdkamphistorie
(04-04-2017)
 
Oplysningerne om Viborg Skakklubs holdkamphistorie er samlet fra mange forskellige kilder, herunder især:

De trykte divisionsresultater, som jeg med enkelte undtagelser har abonneret på hvert år siden sæsonen 1970/71. For de seneste år er også de individuelle resultater tilgængelige via www.skak.dk.divisionsturnering.

Bruttoresultater fra 9. hovedkreds kan i vidt omfang findes via www.9hk.dk under holdskak, hvortil der er knyttet et næsten komplet arkiv over kampresultater siden hovedkredsens oprettelse i 1989. For sæsonerne siden 2006/2007 kan under 9. hovedkreds også findes alle de individuelle resultater.

Mine egne noteringslister, der næsten alle er gemt, og hvor jeg i en lang periode havde en vane med i holdkampe at notere alle spillernavne (som regel også de 8 modstandere) med tilhørende individuelle resultater.

Holdturneringsprogrammer fra divisionsturneringen og fra 9. hovedkreds.

Skakbladet.

Poul Søndergaard: Viborg Skakklub – Personligheder, turneringer og klubliv gennem 100 år, udgivet af Viborg Skakklub 2003.

Materialet på de følgende sider omfatter kun førsteholdets resultater. Dette sker ikke for at undervurdere betydningen af de øvrige holds indsats, men i erkendelse af, at det ville være umuligt at tilvejebringe blot en nogenlunde omfattende oversigt over klubbens øvrige holds resultater.

Materialet omfatter ingen skakpartier, men kun tørre resultater. Men bag disse resultater gemmer sig utvivlsomt mange oplevelser med blandt andet mange sure hjemture fra et fjernt spillested i slemt vintervejr efter et dårligt resultat, men også jubeldage oven på en 7-1-sejr, i begyndelsen af sæsonen, og med mange dejlige points at varme sig på hele den følgende vinter.

Jeg håber, at det kan være til fornøjelse og hos nogen vække minder at bladre i siderne.

I det omfang, tiden tillader det, er det tanken, at jeg vil opsøge flere kilder, herunder ældre klubprotokoller og diverse skakarkiver.

Ikke mindst for yngre læsere kunne det måske være interessant med en oversigt over den danske holdskakhistorie i hovedtræk:

I mange år, frem til og med sæsonen 1961/62 havde København og resten af landet (Provinsen) hver sin holdturnering, og der kåredes ingen danmarksmester for hold, kun en københavnsmester og en provinsmester.

Provinsmesterskabet var bygget op i 3 trin: Først spilledes en indledende amtskredskamp inden for det enkelte amt, som regel en søndag i november. Der spilledes her i både en A-, B- og en C-række, inddelt efter formodet styrke. Når der var mere end 2 deltagere i en række, måtte man ty til at spille efter mix-systemet, en model, hvor man i løbet af kun 1 runde kunne nå til det tilnærmelsesvis rigtige resultat. Med 6 spillere på hvert hold, som man dengang brugte, og f.eks. 4 hold, fik hvert af holdene 2 partier mod spillere fra hvert af modstanderholdene. Vinderen af hver række kvalificerede sig til hovedkredsmesterskabet, der som regel spilledes en søndag i februar eller marts, ligeledes som regel efter mix-systemet.

For Viborg Skakklubs vedkommende skulle man således først igennem amtsmesterskabet for Viborg Amt, hvilket ofte lykkedes. I en periode, navnlig omkring 1950, var man dog hårdt presset af landsbyklubben fra Hauge nord for Silkeborg, der blandt andet rådede over landsholdsspilleren Johs. Christensen og flere andre stærke spillere. Det siger sig selv, at navnlig når holdene kun var på 6 spillere, lod det sig gøre for landklubber at gøre sig gældende også i toppen. F.eks. vandt i 1954 den fynske landklub Vejle-Allested finalen i Provinsmesterskabet(!) foran klubber med flere landsholdsspillere på holdet. Det må antages, at også turneringssystemet med afgørelse på en enkelt dag nok i højere grad kunne føre til uventede resultater, end hvis holdene skulle mødes alle-mod-alle hen over en sæson. Viborgs topspiller i 1950erne var naturligvis ”Plovjernet” Christian Poulsen (1912-1981), der blandt andet blev danmarksmester 2 gange og flere gange deltog på det danske OL-hold. Læs nærmere om ham i Poul Søndergaard: Viborg Skakklub, personligheder, turneringer og klubliv gennem 100 år, side 62-72.

Viborg Skakklub hørte indtil 1989 til 6. hovedkreds, der bestod af Skanderborg, Aarhus, Randers og Viborg amter. Fra de 3 øvrige amter var det oftest klubberne fra henholdsvis Horsens, Aarhus eller – navnlig – Aarhus Nordre og Randers, der kvalificerede sig til hovedkredsfinalen, og ikke overraskende var det som regel Aarhus Nordre, der fortsatte til finalen om Provinsmesterskabet, og ofte også tog sig af selve mesterskabet. Imidlertid har både Århus Skakklub og Randers Skakklub prøvet at gå videre og har også begge prøvet at vinde Provinsmesterskabet.

Finalen mellem de 7 hovedkredsvindere (hovedkredsene 2-8 inkl.) om Provinsmesterskabet blev som regel spillet Kristi Himmelfartsdag i Fredericia eller Odense. Her passede mix-systemet præcist til, at de 6 spillere fra et hold kunne få en modstander fra hver sin fremmede hovedkreds, således at det hele kunne afgøres ved i alt 21 brætter i løbet af nogle få timer.

Udover Nordre, Århus så man ofte Herning Skakforening fra 5. hovedkreds som vinder af Provinsmesterskabet. Viborg kvalificerede sig 3 gange til finalen, nemlig i sæsonerne 1945, 1954/55 og 1955/56, og i sidstnævnte sæson var det først efter en omkamp mod Herning, at Viborg blev henvist til andenpladsen i kampen om at blive kåret som provinsens stærkeste klub! Dette resultat er utvivlsomt Viborg Skakklubs hidtil fornemste på holdplan i klubbens historie.

Det skal lige nævnes, at også i B- og C-klassen kåredes på tilsvarende måde provinsmestre. Om det her altid var de rette mestre man fandt frem til, kan nok diskuteres. Meget afhang jo af, om de enkelte hovedkredse nu undgik at få et stærkt hold placeret en række for lavt ved turneringens start. Sådanne forhold blev der imidlertid rettet helt op på ved den senere indførelse af divisionsturneringen. I de sidste år af Provinsklubmesterskabets historie spilledes der også i en juniorrække mellem hovedkredsene ved finalestævnet.

Kort sagt var det på den tid således, at klubberne kunne regne med 1 seriøs holdkamp årligt, de bedste dog 2 – og kun de allerbedste 3.

I sæsonen 1960/61 spillede 6. hovedkreds for første gang efter alle-mod-alle-systemet ved kvalifikationen til Provinsmesterskabet. Dette gentog sig i sæsonen 1961/62 over hele provinsen, hvor det sidste mesterskab af den gamle type spilledes. Fra og med 1961/62 gik man i øvrigt over til at spille med 8-mandshold i alle rækker. Spilletiden var fastsat til 6 timer ved søndagskampe og 4 timer ved hverdagsaftenkampe, og betænkningstiden var 36 træk/time + 18 træk i den eventuelt efterfølgende time. Dette gav naturligvis anledning til, at mange partier ikke kunne afsluttes. Kunne holdlederne ikke på stedet blive enige om en bedømmelse, blev slutstillingen sendt til bedømmelse hos en udpeget stærk spiller.

I 1962/63 spilledes den første landsdækkende divisionsturnering, hvor også københavnerholdene deltog. Turneringen bestod af en 1. division med 8 hold, 2 grupper i 2. division a 6 hold og 4 grupper i 3. division a 6 hold. Indplaceringen til denne første turnering skete til dels skønsmæssigt, blandt andet på baggrund af en vurdering af de seneste års indsats af klubberne i provinsklubturneringen. Der spilledes om søndagen og med 6 timers spilletid (eventuelt med indlagt op til ½ times kaffepause) og en betænkningstid, der simpelthen udgjorde 3 timer til hver spiller til de første 60 træk. Også med den betænkningstid måtte der jævnligt slutstillinger til bedømmelse, herunder også partier fra sidste runde i 1. division med betydning for placeringen af danmarksmesterskabet.

Allerede fra turneringen i 1963/64 udvidedes også grupperne i 2. og 3. division til at omfatte hver 8 hold.

Fra og med turneringen 1972/73 fik man alle partier gjort færdige på stedet, idet betænkningstiden ændredes til 40 træk på 2 timer, 20 træk på den næste time og ½ time til resten af partiet.

I sæsonen 1983/84 spillede man med 3 2. divisioner som forberedelse til, at man fra 1984/85 spillede med 2 2. divisioner og 5 3. divisioner.

I 1989 oprettedes 9. hovedkreds for især klubberne fra de daværende Viborg og Ringkjøbing amter. I de sæsoner, hvor Viborg Skakklub således ikke spillede i 3. division, spillede klubbens førstehold i denne hovedkreds’ turnering – som regel i Mesterrækken, men i enkelte sæsoner nede i A-rækken.

Fra sæsonen 2002/03 blev partierne i divisionerne ratet. Dette medførte tillige, at rygeforbud i spillelokalerne blev obligatorisk.

Fra sæsonen 2003/04 gik man over til 6 timers spilletid i divisionerne, således at betænkningstiden udgjorde 2 timer til de første 40 træk og 1 time til resten af partiet.

Fra sæsonen 2005/06 omdøbtes 1. division til Skakligaen, 2. division til 1. division og 3. division til 2. division, efter den model, der er kendt fra mange andre sportsgrene. Samtidig udvidedes Skakligaen fra 8 til 10 hold. Viborg havde den foregående sæson vundet 3. division, gruppe 4 og rykkede således direkte op i 1. division uden nogensinde – dengang – at have spillet i 2. division.

I 9. hovedkreds gik man fra sæsonen 2006/07 over til at rate partierne i Mesterrækken, A.-, B- og C-rækken.

I 2009 ændredes betænkningstiden i Ligaen til 1 time 30 minutter til 40 træk + ½ time til resten af partiet med tillæg af 30 sekunder pr. udført træk fra træk 1. Dette blev endvidere indført i de øvrige divisionsrækker fra 2011.

I 2009 afskaffedes muligheden for at indsætte en reserve efter ½ time. Til gengæld beholdt man muligheden for at måtte komme op til 1 time for sent.

Kilder: Skakbladet nr. 9/1961, side 129-130, nr. 9 /1962, side 129-132, nr. 5/1972, side 124 samt referater fra HB-møder.

Til sidst en meget kraftig opfordring til interesserede fra både Viborg og andre steder: Kig efter i dine gemmer, om der skulle befinde sig gamle noteringslister eller –hæfter, notater, resultatlister, avisudklip eller andet med bare en smule, der kan bidrage til at udbygge materialet. Det gælder også, hvis det kun drejer sig om bare et enkelt individuelt resultat. Allerhelst med oplysning om tid og sted for partiet. Alle brikker til at bygge videre på puslespillet er mere end velkomne, så siderne løbende kan opdateres. Send en mail herom til fabrinmorten@mail.dk eller ring på tlf. 20 74 16 50, og jeg vil være meget taknemmelig!

Viborg, april 2015, revideret maj 2017

Morten Fabrin
 
Valid HTML 4.0!Valid CSS!
© Viborg Skakklub 2004